Behandling af angst – Skab ro og tryghed i dit indre

Angst er en af de mest udbredte psykiske udfordringer, men det føles ofte ensomt at stå midt i den.

Måske mærker du uro i kroppen, hjertebanken, katastrofetanker eller en vedvarende følelse af, at noget er galt – uden at kunne sætte ord på hvad. Angst kan gøre hverdagen tung og uforudsigelig, og mange føler, de mister kontrollen over deres liv.

Hos mig kan du få en nænsom og helhedsorienteret behandling af angst, hvor vi både arbejder med dine tanker, din krop og dit nervesystem. Du skal ikke kæmpe alene – der findes hjælp mod angst, og du kan få det bedre.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig overlevelsesreaktion, som hjælper os med at reagere i farlige situationer. Men når angsten opstår uden reel fare – eller bliver vedvarende og dominerende – kan det blive en stor belastning.

Typiske symptomer på angst kan være:

Indre uro eller rastløshed

Hjertebanken, svedeture eller åndedrætsbesvær

Tankemylder

Katastrofetanker

Undgåelse af sociale situationer eller bestemte steder

Følelse af ikke at kunne "tage sig sammen", selvom du prøver

Spændinger i kroppen

Frygt for at miste kontrollen

Langvarig angst kan føre til isolation, udmattelse og mistrivsel. Derfor er det vigtigt at tage dine symptomer alvorligt og få hjælp til angst i tide.

Min tilgang til angstbehandling

Når du kommer til mig med angst, møder jeg dig med ro vi tager udgangspunkt i nuet. Jeg ved, at angst kan føles både overvældende og skamfuld – men her er du velkommen præcis, som du er.

Min behandling af angst bygger på psykomotorisk terapi, hvor vi arbejder med både samtale, krop og nervesystem. Vi tilpasser altid forløbet til dine behov og det tempo, du har brug for.

1. Samtaleterapi – forstå angsten og dens rødder

Vi taler om, hvordan angsten viser sig i dit liv, og hvad den måske forsøger at fortælle dig. Gennem samtale får du redskaber til at håndtere angsten og styrke følelsen af kontrol og tryghed.

2. Kropsbevidsthed og regulering – ro i nervesystemet

Angst sætter kroppen i alarmberedskab. Med rolige øvelser, grounding, åndedræt og afspænding hjælper vi dit nervesystem til at falde til ro. Du lærer at skabe tryghed indefra – et vigtigt redskab i mødet med angst.

3. Mindfulness og nærvær – tilbage til nuet

Angst trækker dig ofte ud af nuet og ind i “hvad nu hvis”-tankerne. Gennem mindfulness og nærværstræning lærer du at komme tilbage til øjeblikket og mærke, at du er okay lige her og nu.

Er du klar til at få hjælp mod angst?

Det kræver mod at række ud – men du behøver ikke gå vejen alene. Hos mig får du støtte, viden og værktøjer til at forstå og håndtere angsten. Der findes en vej ud af uro og frygt, og jeg vil gerne gå den sammen med dig.

Kontakt mig i dag for at høre mere om behandling af angst og dine muligheder for at få det bedre