Når et nervesystem er ude af balance, kan symptomerne være søvnløshed, hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, fordøjelsesproblemer og kan over længere tid resultere i stress, angst, depression og udbrændthed.
”Et udvidet og overstimuleret nervesystem, trækker sig ikke sammen igen, det skal trænes tilbage på sporet.”
Hvorfor giver det mening af inddrage kroppen i samtaleterapi?
I det psykosomatiske arbejde hjælper vi kroppen med at selvregulere og lære at lytte til egne signaler. Vi er udsatte for sansebombardementer fra vi står ud af sengen om morgenen og for de fleste af os fortsætter det resten af dagen. Vi påvirkes af blåt lys, konstant nyhedsinformation og pligter i et udviklingsorienteret samfund. For at opretholde indre balance, stiller det utroligt store krav til vores nervesystem og dets evne til at regulere sig selv.
Har du et overbelastet nervesystem, er det aktuelt at arbejde psykosomatisk. Det betyder, at du indgår i et forløb, hvor vi arbejder på samspillet mellem krop og psyke.
I et forløb hos mig, vil vi starte med en personlig analyse, så vi kan blive klogere på, hvilke stimuli der overbelaster dit system. Mange vil opleve, at de ikke nødvendigvis ved, hvilke sanseindtryk der overstimulerer dem.
Hvad sker der i min krop når den bliver overstimuleret?
Bliver du kortvarigt overstimuleret, vil niveauet af stresshormoner som kortisol og adrenalin stige… På den korte bane kan du opleve øget energi og hyperaktivitet. Bliver du over længere tid overstimuleret på en ubehagelig måde, vil din hjerne blive træt og have brug for at lukke ned. Det kan resultere i koncentrationsbesvær, træthed og andre kognitive udfordringer.
At skabe en personlig sanseprofil
Ved at kigge på hvordan du reagerer på stimuli gennem dine sansninger, kan vi afdække om der er specifikke sansninger, som du er mere følsom overfor end andre. Brug af sanseintegration på en systematisk måde kan afdække dine sensoriske mønstre og reaktioner.
Ofte går et overstimuleret sanseapparat hånd i hånd med negative følelser.
Oplever du, at du tager andres menneskers følelser og stemninger ind, uden at du selv er herre over det? Jeg giver dig redskaber til selvafgrænsning – det betyder, at du i samspil med andre, vil kunne opsætte et filter efter behov. Dette vil hjælpe dig til, ikke at blive ligeså påvirket af andres negative stemningsudsving. Det betyder derimod ikke, at vi fjerner medfølelse eller empati – for disse egenskaber er fantastiske. Som hyper-sensitiv eller stressramt, ved du måske at det kan være overvældende, at tage andre menneskers stemningsleje til sig – og deraf sværere at mærke dig selv og hvad du har brug for.
Du vil opleve en større ro i din egen krop samt et øget nærvær i relationen til mennesker omkring dig.
”Igennem forløbet vil du blive klogere på dit eget nervesystem og få praktiske løsninger til at håndtere dine daglige indryk så du selv kan regulere og sænke dit stressniveau.”